NÆRVÆR OG NÆSTEN.

Vi skylder vore næste mere end næsten.

3 minutters skæbnesand i evighedsmaskine der kan vendes igen og igen og give tid – forfra.
Timeglas med indbrændte ord: Nærvær og ordet Liv

Tekst på kort:

I dit korte liv, er hver time dyr, hvert sekund et dyrt sekund, sådan skriver Poul Henningsen i sit smukke digt.
Vi haster da også videre i egne spor og livet overhaler os indenom i farten.
Hvad skal vi foruden leve og elske? Hvad haster og halser vi efter? Mere liv? Mere latter? Flere ståsteder?
Et øjeblik, siger vi igen og igen og udsætter samtale, nærvær, tanke og tid.
Vi har ofte så travlt at når vi endelig stopper op og ser os omkring er livet løbet fra os.
Der står vi så, i nødsporet på livets motorvej, med intet andet end et lille forpustet; Nå?

Hvor hastede vi hen og kom vi ikke blot til samme endestation som vi havde endt på alligevel?
Hvad hastede vi forbi og mistede undervejs?

Filosoffen Søren Kierkegaard mener at selve glæden springer af livs-nærvær.

At vi ikke kan genkende og gentage glæde uden at være til stede i os selv og i hinanden.
Og ikke bare modenærvær eller kvalitets-tid, men nærvær der ikke snyder, lader som om eller lader sig tvinge.
Nærværet skal leves i sandhed, skriver filosoffen. Og sandhed kender ikke til tvang.
Søren Kierkegaard maner en virkelighed frem der fortætter forståelsen af vores valg undervejs.
Et valg af dyre timer og sekunder, der kan leves i nærvær og ikke nærved og næsten.

At gi’ hinanden livets sand

et timeglas der tæller

vort livsløb gennem vådevand

hvor hvert et sandkorn ælder.

At trodse død med kærlighed

og vide den oplive!

Når livets sol en dag går ned

vil tiders nærver blive!

Astrid Søe, Mor’s Menageri ©