Ordet skaber hvad det nævner. … Jeg vil starte en bolchebutik. Bolcherne skal ikke hedde hundeprutter, mågeklatter, store babser, eller lossepladsen. Der skal være handling bag ordene ”du blir’ hvad du spiser”. Bolcher med navne som: glæde, kærlighed, frihed, lykke, vilje, håb, tro, nærvær, tillid, mod, skønhed og nærvær. Jeg vil gerne bede om en pose blandet. For to kroner skønhed, tre kroner kærlighed, en krones nærvær. Tyg lidt på den.

HAR DU TALT MED STORE BOGSTAVER I DAG? Det er Poesi-bolchernes magi, at de sætter ord på det, som vi ofte har svært ved at nå frem til. Det kan virke så stort og himmelfaldent at bruge ord som håb, tro, mod, tanke, nærvær, kærlighed. Men netop i det sprog ligger vores egentlige længsler og indhold som mennesker. Smukt er det med de ord der ikke kan måles og vejes, at de hører hjemme i alle mennesker, uanset kultur, tro, ståsted, indkomst eller alder. Omtanke – en værtindegave der taler sit tydelige sprog. Det, du køber, er i bund og grund bolcher. Og dem kan man jo få så mange steder, nok med smag, men ofte uden tanke og íde. Det særlige ved Poesi-bolcherne er deres tavse, smittende sprog. Bolcherne er som blomster, der ikke kun har naturens skønhed, men er et sprog mellem elskende og mellem to, der – som de fleste – har svært ved at finde de første ord. Når man sender blomster, sender man glæde, men enhver ved, man sender mere. Nemlig en mulighed for den anden til at ringe op og sige tak – og sådan tager det ene ord det andet og bliver til et møde.

Mor, hvad vil mennesket? Mor? spørger min fireårige: Hvad vil mennesket? Spise af den blandede pose bolcher. Langsomt gumle på håbet og lade friheden ligge længe på tungen til den efterlader et syrligt-sødt spor og knase nærværet så fast at det sætter sig i tænderne. Hvilke ord ønsker du dig med på vejen? Hvem skriver dit vers, din hverdag? Har du ord tilovers? Poesibolcherne er blevet til for at skabe et mødested mellem mennesker i de store ord. De ord der bliver mere og mere fremmede for os. Det kan være svært at tage de ord i munden, men samtalen kommer utvungent til at dreje sig ind på de store tanker og store følelser i os selv, når vi står med poesibolcherne i hånden eller i munden. Poesibolcher har det mål at skabe plads for de store smukke ord som førstevælger i hverdagen. Der skal være god plads for pjank og humor, men også naturlig plads for filosofien, tanken, moralen og etikken. Vi bør have med på dagsordenen at vi vil mere end pjat og hårdhed. At vi tør stå fast i at værne om det smukkeste vi har -ordene vi giver hinanden. Sæt roligt tænderne i eller giv bolcherne videre til andre der allerede har ordet i sin magt eller mangler at blive mindet om at de har det. God fornøjelse med ord, smag og samtale. En talegave Poesibolcherne er allerede solgt til brug som rettesnor i flere taler, til bryllupper, prædikener, konfirmationer, fester og møder. Som ”bordkort” og som gaven til den der har alt. En anderledes måde at få det sagt man altid har villet. Når samtalen dør ud, må ordet smelte på tungen.